En gang spejder – Altid spejder
Og kan du huske
Er et herligt trylleord
Strak bryder frem i glans
Den bedste tid på jord
Svundne glade dage
Låner vi tilbage……….
Sådan startede jubilæumsskriftet for de første 50 års beståen af de grønne spejdere
– Hertug Hans Gruppen Haderslev
Ja, lad os låne de svundne, glade dage lidt og lad tankerne gå tilbage til den flok unge mennesker,
som besluttede at stifte spejdergruppen Hertug Hans
Om det skete den 17. eller 19. maj 1919 kan således være ligegyldigt.
Korptset har noteret den 19. maj 1919.
Mange drenge og piger i Haderslev har gennem KFUM-Spejderne i Haderslev fået minder for livet
Og en ungdomstid som de tænker tilbage på med glæde og taknemlighed.
Omkring den 17/19 maj 1919 startede Hertug Hans Gruppen som den første KFUM-spejdergruppe i Sønderjylland
– Grundlaget for et godt og rigt spejderarbejde var startet!
Initiativtageren var farvehandler Anton Hansen i Storegade, Haderlev. Han var også gruppens første leder.
Han fik L. P. Fabricius, som var korpssekretær på daværende tid, til at hjælpe sig gennem den første vanskelige tid.
Anton Hansen var det store idol, og der fortælles, at de første møder blev afholdt på hans tapetlager.
Turene dengang gik til den nedrevne Nederbygård i Åstrup.
Senere hen fik gruppen rigtige telte, således blev bevægelsesmulighederne større og bedre
– Netop i disse år var sindene i Haderslev stærkt optaget af afstemningen og genforeningen,
hvor gruppen på forskellige måder ydede en aktiv indsats med at viderebringe afstemningsresultaterne til bladene.
Den helt store overraskelse kom i 1920 på korpslejren på Skamlingsbanken,
hvor man midt i lejrperioden, oplevede kongeridtet over den gamle grænse.
De første 10 år var nogle rolige år, hvor medlemstallet voksede støt,
og hvor Haderslevs befolkning blev klar over, at spejderne var noget, der var kommet for at blive.
På daværende tidspunkt var KFUM-Spejderne ikke det eneste spejderkorps i byen.
Det Danske Spejderkorps (DDS) var også startet i maj 1919. Denne gruppe eksisterer stadigvæk.
I 2009 var der 3 spejderkorps og FDF’ere i byen.
Hertug Hans Gruppen udviklede sig støt, og på et tidspunkt var den blevet så stor,
at man delte gruppen i 2 enheder, derved så Pawneestamen dagens lys.
I 1939 havde den vokset sig stor og bestod af 8 patruljer, hvoraf 2 var hjemmehørende i henholdsvis Øsby og Sdr. Vilstrup.
Gennem årene blev der afholdt nytårsparader på Gravene, sammen med de andre korps og FDF’erne.
Disse nytårsparader var tiløbsstykket, hvor næsten hele byens befolkning var henne og se paraden.
FDF’erne havde et orkester, og de grønne spejdere havde også et.
Orkestret blev trænet af brandman Christensen, som truede med alverdens ulykker og brand, hvis ikke trommerne skinnede, og at man ikke spillede rent.
Tambourmajorerne blev ligeledes trænet af en brandmand ved navn Schmidt.
Orkesteret blev hurtigt mere og mere rutineret, og var efterspurgt fra mange sider.
I Bramminge havde de idolstatus, i det byens pigeungdom overfaldt dem, som om de var tidens idoler.
Hertug Hans Gruppen blev mere og mere velstillet, og kunne i 1938 købe et stykke jord i Knud ved Fjelstrup,
hvortil man havde indkøbt to stk jernbanevogne, som skulle bruges til overnatning.
Lokalerne inde i byen havde tyskerne beslaglagt i krigsårene 1940-1945.
I årene fra 1945 og til midt i 1960’erne var nogle gode og vanskelige år for Gruppen
– Set udfra et samfundssynspunkt var de gode, men vanskelig set fra et spejdersynspunkt.
Den store samfundsforandring der fandt sted i disse år, var svære at hamle op med for spejdergrupperne,
selvom man havde et godt og interessant budskab til de inge mennesker.
Efter at have været spredt rundt i byen, rykkede man i 1965 til fælles spejderhytte i teglværksgraven (Spejderskoven i dag).
Dette at have eget hus var på daværende tidspunkt virkelig en stimulering af spejderarbejdet.
I 1969 fejrede man gruppens 50 års beståen, og en af de store overraskelser var, at de tidligere medlemmer af orkestret,
dukkede op og spillede, som om de ikke havde bestilt andet siden de forlod orkestret og byen.
Indtil 1978 havde der kun været drenge i patruljerne og banderne,
men et enigt grupperåd bestemte nu, at tiden var inde til at optage piger.
Det var i hendhold til korpsets nye traditioner.
I hele gruppens historie og livsånd har man fulgt de gamle traditioner og puttet det nye ind i små bidder,
således at man fulgte tidens trend og uden, at rødderne blev glemt.
Gruppen har gennem tiderne deltaget i mange sommerlejre, udenlandsrejser såsom til Cornwall, Sandefjord mm,
samt deltaget i diverse turneringer i distriktet, tidligere i divisionerne og hytteture med andre grupper.
Den nuværende gruppe lever stille og roligt i den gamle hytte fra 1965 og udenomarealerne blev i 1999 renoveret af midler,
som gruppen selv havde samlet sammen og ved tilskud fra kommunen.
Gruppen er for tiden ikke så stor, men vi formår dog at have fejret 80-, 85-, og nu 90 års jubilæum.
Vi håber, at der er mange år tilbage i gruppen.
I dag er der mange fritidstilbud til børn og unge.
Det er vanskeligt at deltage i de forskellige aktiviteter og nogle gange ser vi, at børnene lige kommer fra en anden aktivitet,
som de har ønsket at gå til. Det er også vanskeligt at vælge, det kommer an på hvad ens vennekreds eller klassekammerater deltager i.
De vil ikke sætte sig udenfor fælleskabet i skolen.
Dengang vi selv skulle vælge fritidsaktivitet, var der ikke så mange muligheder, så valgte man det, der havde ens interesse
– således har jeg været spejder fra barns ben af. Det er blevet en livsstil for mig – og det har givet mig mange gode og spændende oplevelser.
Minderne er en ting
– nuet og navnlig fremtiden er noget andet
– og noget er, selvom det kan være yderst vanskeligt at holde det adskilt.
Dette, at kunne se fremefter, følge med tiden og ikke kun fortabe sig i fortiden,
er noget, der på mange måder har kendetegnet Hertug Hans Gruppen i dens 90 års historie.
Håbet må være, at man netop holder denne tradition i hævd,
og forstår at forny sig, således at man ikke glemmer sine rødder.