Vedtægter

Love for KFUM-Spejderne i Danmark

I. Korpsets navn og formål

§ 1. Navn

Korpsets navn er “KFUM-Spejderne i Danmark”.

§ 2. Forhold til verdensspejderbevægelsen

Korpset er en landsorganisation, der gennem Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere, er anerkendt og registreret i verdensspejderbevægelsen WOSM (The World Organization of the Scout Movement).

§ 3. Formål

Korpset er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.

§ 4. Arbejdsform

Korpsets formål søges virkeliggjort gennem varierende former for forkyndelse og kristendomsundervisning og gennem spejdersport, friluftsliv og en videre kreds af aktiviteter, idet der tilstræbes en vekselvirkning mellem individuel udfoldelse og samarbejde med andre.

§ 5. Lov, løfte og valgsprog

1. Spejderloven: ”En spejder • Lytter til Guds ord • er hjælpsom • respekterer andre • værner naturen • er til at stole på • tager medansvar • finder sin egen mening.”

2. Spejderløftet: “Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”

3. Spejdervalgsproget: “Vær beredt!”

4. Ulveloven: “1. En ulv adlyder den gamle ulv. 2. En ulv giver aldrig tabt.”

5. Ulveløftet: “Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Ulveloven og hver dag gøre noget for at glæde andre.”

6. Ulvevalgsproget: “Gør dit bedste!”

7. Bæverloven: • ”Bævere leger sammen. • Bævere arbejder sammen. • Bævere holder sammen.”

8. Bæverløftet: “Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde Bæverloven og være en god ven.”

      1. Korpsets organisation og medlemmer

§ 6. Organisation

Korpset er en sammenslutning af alle KFUM-Spejdere i Danmark. Korpset er organiseret i grupper, der samles i distrikter, der således alle hver især er selvstændige juridiske personer. Enhver gruppe eller ethvert distrikt i korpset kan nedlægges af Hovedbestyrelsen, når særlige forhold taler derfor.

§ 7. Medlemmer

1. Korpset samler sine medlemmer fra alle samfundslag og er uafhængig af ethvert politisk parti.

2. Medlemskab af korpset kan ske gennem en gruppe, et distrikt, Den Grønne Gruppe eller direkte af korpset.

Optagelse: 3. Man kan optages som medlem fra 3-års-alderen. Skriftlig tilladelse fra forælder eller værge skal foreligge.

4. Optagelse i korpset af over 15-årige sker på grundlag af vedkommendes egen optagelsesbegæring.

5. Optagelse skal ske ved en skriftlig indmeldelse til en gruppe, et distrikt, Den Grønne Gruppe eller til korpset, der opbevarer indmeldelsen under forsvarlige forhold, som beskrevet i korpsets bestemmelser herom.

Overflytning: 6. Ethvert medlem kan overflyttes fra en gruppe til en anden, i hvilket fald der så vidt muligt bør indhentes udtalelse af dets tidligere ledere. Overflytning af rovere og ledere kan kun ske, dersom det pågældende råd i den modtagende gruppe intet har at indvende derimod. I tvivlstilfælde afgøres sagen af Hovedbestyrelsen.

Udmeldelse: 7. En familiespejder, bæver, ulveunge, juniorspejder, spejder eller seniorspejder under 15 år er udmeldt, såfremt det af barnets forælder eller værge skriftligt er tilkendegivet den pågældende leder. En seniorspejder over 15 år, rover eller leder er udmeldt, såfremt denne skriftligt tilkendegiver det.

Udelukkelse: 8. Ingen familiespejder, bæver, ulveunge, juniorspejder, spejder, seniorspejder eller rover kan udelukkes af gruppen af andre ledere end gruppelederen. Dog kan distriktschefen også foretage udelukkelse efter forudgående drøftelse med grupperådet. En rover, der er medlem gennem et distrikt, kan udelukkes af distriktschefen. Udelukkelser foretages under ansvar overfor de respektive råd, og kun når der er særlige grunde hertil. Der skal så vidt muligt gives medlemmet mulighed for at blive hørt, inden en afgørelse om udelukkelse træffes.

§ 8. Ledere

Ledere generelt: 1. En leder skal være medlem af den danske folkekirke, et anerkendt, kristent trossamfund, eller et kristent trossamfund, hvis spejderkorps er associeret til KFUM- Spejderne i Danmark og som sådan være villig til at udføre en kristen ledergerning, således som det fremgår i § 3 og § 4, og som fastsat af Hovedbestyrelsen i korpsets lederbrev. Herudover kan Hovedbestyrelsen efter indstilling fra gruppeleder eller distriktschef godkende ledere, der er medlemmer af en anden kristen kirke eller kristent trossamfund.

2. Ved ledere forstås: Familiespejderkoordinatorer, bæverassistenter, flokassistenter, juniortropassistenter, tropassistenter, seniortropassistenter, klanassistenter, bæverledere, flokledere, juniortropledere, trop ledere, seniortropledere, klanledere, gruppeassistenter, gruppeledere, distriktsassistenter, distriktschefer, medlemmer af Hovedbestyrelsen og ledere med særlige af Hovedbestyrelsen tildelte hverv.

3. I alle enheder bør der udnævnes både mandlige og kvindelige ledere.

4. Ingen ledere eller rovere over 15 år må have registreret en afgørelse i Det Centrale Kriminalregister for overtrædelse af straffelovens § 210, § 222, jf. §§ 224 og 225, § 232 eller § 235, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år. Samtykke, til at oplysningerne indhentes, skal gives.

5. En person, der ikke er medlem af korpset, og som har registreret en afgørelse i Det Centrale Kriminalregister for overtrædelse af straffelovens § 210, § 222, § 222, jf. §§ 224 og 225, § 232 eller § 235, hvis forholdet er begået mod et barn under 15 år, må ikke benyttes som medhjælp af en gruppe, et distrikt eller korpset. Samtykke til indhentelse af oplysninger skal gives af alle medhjælpere, der ikke er medlemmer af korpset, med regelmæssig eller længerevarende kontakt med børn under 15 år, jf. gruppens samværsregler og korpsets bestemmelse herom.

6. Ansvaret for indhentelse af samtykke efter stk. 4 og 5 påhviler det respektive råd, jf. korpsets bestemmelser herom.

Udnævnelse: 7. Forinden en leder udnævnes i en gruppe, skal lederen godkendes af grupperådet og have modtaget korpsets lederbrev. Lederbrev tildeles efter en samtale med gruppelederen.

Afskedigelse: 8. En leder i en gruppe kan afskediges, når særlige grunde taler derfor, og når der er enighed herom i grupperådet, der foretager afskedigelsen. Forinden afgørelse om afskedigelse træffes, skal der så vidt muligt gives lederen mulighed for at fremkomme med en udtalelse, og afgørelsen skal begrundes.

9. Hovedbestyrelsen kan afskedige enhver leder, når særlige grunde taler derfor. Forinden afgørelse om afskedigelse træffes, skal der så vidt muligt gives lederen mulighed for at fremkomme med en udtalelse, og en afgørelse skal begrundes.

    1. Gruppen

§ 9. Oprettelse og nedlæggelse

1. En gruppe er oprettet, når der er dannet grupperåd, og oprettelsen er godkendt af Hovedbestyrelsen.

2. Hvis en gruppe nedlægges, tilfalder dens materiel og øvrige formue det pågældende distrikt. Grupperådet kan dog inden nedlæggelsen bestemme, at gruppens materiel og øvrige formue skal tilfalde andet lokalt, kirkeligt børne- og ungdomsarbejde.

3. Hvis en gruppe nedlægges, skal dette meddeles Korpskontoret ved indsendelse af udskrift af forhandlingsprotokol samt afsluttet, revideret regnskab.

§10. Gruppemødet

1. Ordinært gruppemøde afholdes hvert år inden udgangen af februar måned. Gruppemødet indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel til de stemmeberettigede.

2. Stemmeberettigede ved gruppemødet er: a. Alle gruppens medlemmer, der er fyldt 15 år. b. Forældre til medlemmer, der ikke er fyldt 15 år. c. Medlemmer af det hidtidige grupperåd, der ikke er omfattet af pkt. 2a. og 2b.

3. Gruppemødets dagsorden er: • Valg af dirigent • Valg af referent • Aflæggelse af beretning • Godkendelse af regnskab • Forhandling om gruppens arbejde fremover herunder indkomne forslag, og planer for udvikling og vækst. • Valg af gruppeleder og gruppeassistenter • Valg af medlemmer til grupperådet • Valg af to revisorer • Eventuelt

4. Valg af gruppeleder og gruppeassistenter. De tilstedeværende ledere i gruppen vælger gruppeleder og et antal gruppeassistenter. Valgbar er ethvert medlem af korpset, der har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette.

5. Ved valget til grupperådet opdeles gruppemødet i 3 valggrupper: a. De tilstedeværende forældre til medlemmer, der ikke er fyldt 15 år, vælger 2-5 repræsentanter til grupperådet. Antallet af repræsentanter afgøres af valggruppen selv. Valgbare er forældre til medlemmer i gruppen. Man vælges for 2 år. Hvert år er halvdelen på valg.

b. De tilstedeværende medlemmer af gruppen, der er over 15 år, men som ikke er ledere, vælger 1-2 repræsentanter til grupperådet for 1 år ad gangen. Antallet af repræsentanter afgøres af valggruppen selv. Valgbare er medlemmer af gruppen over 15 år, som ikke er ledere.

c. Gruppelederen er også valgt til grupperådet. Herudover vælger de tilstedeværende ledere i gruppen 1-4 lederrepræsentanter til grupperådet for 2 år ad gangen. Valgbar er ethvert medlem af korpset, der har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette. I grupperådet bør der være en lederrepræsentant fra hver af gruppens enheder.

6 Gruppelederen, grupperådsformanden og kassereren skal være myndige. De to revisorer skal begge være myndige.

7. Ekstraordinært gruppemøde kan med mindst 14 dages varsel indkaldes, når grupperådet ønsker det, eller når mindst 10% af gruppemødets stemmeberettigede forlanger det, med angivelse af, hvilke emner der ønskes behandlet.

§ 11. Grupperådet

1. Ansvaret for en gruppe er hos det pågældende grupperåd. Grupperådet forpligter gruppen ved underskrift af rådets formand, rådets kasserer og gruppelederen, der alle skal være myndige.

2. Grupperådet består af de på gruppemødet valgte repræsentanter jf. §10 stk 5. Enhedsledere og -assistenter kan inviteres til grupperådsmøderne uden stemmeret. Herudover kan rådet for et år ad gangen supplere sig yderligere. Eventuel supplering kræver fuld enighed herom.

3. Ved førstkommende grupperådsmøde efter det ordinære gruppemøde konstituerer grupperådet sig med formand, kasserer og sekretær. Formanden bør vælges blandt forældrerepræsentanterne.

4. Grupperådet udpeger enhedsledere og -assistenter, for familiespejderkoordinator samt klanleder og -assistent se dog § 15, stk. 4 og § 27, stk. 2 og stk. 3.

5. Fratræder et valgt medlem inden næste ordinære gruppemøde, vælger grupperådet en anden person til den pågældende post for perioden frem til næste ordinære gruppemøde.

6. Grupperådsformanden indkalder til grupperådsmøde mindst 3 gange årligt og leder disse møder. Grupperådsmøde kan i øvrigt kræves indkaldt af ethvert af grupperådets medlemmer.

§ 12. Økonomi

1. Midlerne til gruppens arbejde tilvejebringes gennem kontingent, tjente penge, gaver og tilskud. Enhederne skal ved deres økonomi, herunder materiellets behandling, give spejderne et godt eksempel.

2. Gruppens regnskab, der føres af den af grupperådet valgte kasserer, revideres af de af gruppemødet valgte revisorer og fremsendes til distriktschefen inden den 1. april i det efter det pågældende regnskabsår følgende år. Revisorerne og grupperådet kan når som helst forlange kassebeholdningen forevist.

3. Kontingenter, der fastsættes af det pågældende grupperåd, skal betales præcist. Grupperådet er forpligtet til at føre medlemslister, der til enhver tid skal være ajour, samt at opkræve et årligt kontingent af det enkelte medlem, jf. korpsets bestemmelse herom.

4. Regnskabet følger kalenderåret. Den af landsmødet fastsatte korpsafgift for alle korpsets medlemmer betales kvartalsvis forud.

§ 13. Enheder

1. Alle grupper bør organisere sig, som det til enhver tid er hensigtsmæssigt i relation til størrelse, ressourcer og aldersfordeling.

2. En gruppe kan bestå af en eller flere familiespejderenheder, bæverflokke, ulveflokke, juniorspejdertroppe, spejdertroppe og seniorspejdertroppe. En gruppe kan oprettes, hvor blot en af ovennævnte enheder er til stede. Endvidere kan en gruppe have en eller flere roverklaner. En gruppe bør dog bestå af mere end én enhed, idet der skal tilstræbes en aldersmæssig spredning i gruppen. Det kræver distriktsrådets godkendelse, hvis en gruppe vil oprette en enhed i et nyt område.

3. Gruppen ledes under ansvar overfor grupperådet af en gruppeleder, der har en eller flere gruppeassistenter til hjælp.

4. Gruppestaben, som består af alle udnævnte ledere i gruppen, leder det daglige arbejde i gruppen.

§14. Gruppelederen og gruppeassistenter

1. Gruppelederen har ansvar for at lede gruppens arbejde, støtte og hjælpe enhederne, herunder at: • Anerkende den enkelte leders arbejde, gennemføre regelmæssige udviklingssamtaler og motivere til deltagelse i relevant uddannelse. • Styrke lederfællesskabet og sammenhængen mellem enhederne. • Arbejde for at alle i gruppen har fokus på kvalitet i spejderarbejdet og sikre at flest mulige børn og unge får tilbud om at blive spejdere. • Planlægge og lede gruppestabens møder, hvor gruppens arbejde koordineres, og udvikles • Varetage de daglige forretninger, herunder modtage henvendelser fra korps og distrikt og reagere på disse. • Understøtte det lokale samarbejde med fx kirken, skolen og øvrige spejderkorps. • Give lederbrev til nye ledere, og sikre at de lever op til lederbrevets indhold Gruppelederen udfører eller lader opgaverne udføre under ansvar overfor grupperådet.

2. I samarbejde med gruppelederen skal de(n) valgte gruppeassistent(er) være med til at løse opgaverne som anført i stk. 1.

  1. Familiespejder

§ 15. Familiespejder

1. Familiespejder er en enhed af familier i gruppen. Familiespejdere er medlemmer af gruppen i alderen 3-6 år som deltager i enhedens aktiviteter sammen med en eller flere voksne.

2. Arbejdet i familiespejder-enheden drives efter grundprincipperne for familiespejderarbejde, således som disse er udtrykt i de af korpset udgivne publikationer.

3. Familiespejder-enheden kan inddeles i kuld, når familiespejderkoordinatoren finder det gavnligt for familiespejderarbejdet. Kuldene kan f.eks. inddeles efter børnenes alder eller efter interesser.

4. Familiespejderrådet består af alle voksne i familiespejder-enheden. Familiespejderrådet udpeger en familiespejderkoordinator

§ 16. Ledelse

1. Familiespejder-enhedens leder er familiespejderkoordinatoren, der koordinerer arbejdet i familiespejder-enheden under ansvar over for gruppelederen og grupperådet. Familiespejderkoordinatoren vælges blandt forældrene i familiespejderenheden. Familiespejderkoordinatoren godkendes af grupperådet.

2. Familiespejderkoordinatoren har som opgave i overensstemmelse med korpsets love og formål: • At sikre, at der afholdes familiespejderråd med jævne mellemrum • At koordinere det daglige arbejde i enheden, således at dette bliver afvekslende og interessant. Føle ansvar for medlemmernes helbred ved altid at tage forholdsregler til sikring heraf, når enheden er samlet, og ved aldrig at stille større krav til ydeevnen end rimeligt er.

3. Familiespejderrådet har som opgave i overensstemmelse med korpsets love og formål: • At arbejde på, at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Familiespejderrådet søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At virke for fornyelse i enheden gennem stadig tilgang. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder

4. Familiespejderarbejdet tager udgangspunkt i emnerne natur, leg og oplevelse. Naturen kan bruges som aktivitetsramme. Der lægges vægt på fælles oplevelser for hele familien, gennem aktiviteter for børn sammen med deres forældre.

5. En familiespejderkoordinator skal være medlem af korpset og bør selv have et barn i enheden.

  1. Bæverflokke

§ 17. Bæverflokke

1. En bæverflok er en enhed af bævere i gruppen.

2. Arbejdet i en bæverflok drives efter grundprincipperne for bæverarbejdet, således som disse er udtrykt i de af korpset udgivne publikationer.

3. Bæverflokken kan inddeles i familier, når bæverlederen finder det gavnligt for aktiviteterne.

§ 18. Ledelse

1. Bæverflokkens leder er bæverlederen, der leder bæverflokken under ansvar over for gruppelederen og grupperådet. Til hjælp bør bæverlederen have en eller flere bæverassistenter.

2. Bæverflokkens ledere har som opgave i overensstemmelse med korpsets love: • At arbejde på, at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Lederne søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At planlægge og lede det daglige arbejde i enheden, således at dette bliver afvekslende og interessant. Føle ansvar for medlemmernes helbred ved altid at tage forholdsregler til sikring heraf, når enheden er samlet, og ved aldrig at stille større krav til ydeevnen end rimeligt er. • At virke for fornyelse i enheden gennem stadig tilgang, • At fremme kontakten mellem enhed og hjem, bl.a. ved forældremøder. • At lede bæverflokken i den ånd, som er udtrykt i Bæverloven og gøre sit til, at denne ånd råder blandt bæverne. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder.

3. En bæverleder bør være fyldt 20 år, en bæverassistent 17 år.

VI. Ulveflokke

§ 19. Ulveflokke

1. En ulveflok er betegnelsen for en enhed af ulveunger i gruppen.

2. Arbejdet i en ulveflok drives efter grundprincipperne for ulvearbejde, således som disse er udtrykt i de af korpset udgivne publikationer.

3. Ulveunger i en flok kan inddeles i bander. Banden ledes af en bandeleder, der til hjælp har en bandeassistent. Bandelederens ledelse indskrænker sig til de lejligheder, hvor floklederen finder det gavnligt for arbejdet og for bandelederen.

§ 20. Ledelse

1. Ulveflokkens leder er floklederen, der leder flokken under ansvar over for gruppelederen og grupperådet. Til hjælp bør floklederen have en eller flere flokassistenter.

2. Ulveflokkens ledere har som opgave i overensstemmelse med korpsets love: • At arbejde på at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Lederne søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At planlægge og lede det daglige arbejde i flokken, således at dette bliver afvekslende og interessant. • At føle ansvar for medlemmernes helbred ved altid at tage forholdsregler til sikring heraf, når flokken er samlet, og ved aldrig at stille større krav til ydeevnen end rimeligt er. • At virke for fornyelse i flokken gennem stadig tilgang. •At fremme kontakten mellem flok og hjem, bl.a. ved forældremøder. • At lede ulveflokken i den ånd, som er udtrykt i Ulveloven og gøre sit til, at denne ånd råder blandt ulvene. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder.

3. En flokleder bør være fyldt 20 år, en flokassistent 18 år.

  1. Juniorspejdertroppe

§ 21. Juniorspejdertroppe

1. En juniorspejdertrop er en enhed af juniorspejdere i gruppen.

2. Arbejdet i juniorspejdertroppen drives efter grundprincipperne for juniorspejderarbejde, således som disse er udtrykt i korpsets publikationer.

3. Juniorspejdertroppen inddeles i patruljer. Patruljen ledes af en patruljeleder valgt af patruljens medlemmer i samråd med juniorspejdertroppens ledelse. Til hjælp for patruljelederen udnævnes en patruljeassistent. Juniorspejdertroppens ledelse samler juniorspejdertroppens patruljeledere til en drøftelse af troppens arbejde og deres rolle i dette.

§ 22. Ledelse

1. Juniorspejdertroppens leder er juniortroplederen, der leder troppen under ansvar over for gruppelederen og grupperådet. Til hjælp bør juniortroplederen have en eller flere juniortropassistenter.

2. Juniorspejdertroppens ledere har som opgave i overensstemmelse med korpsets love: • At arbejde på, at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Lederne søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At planlægge og lede det daglige arbejde i juniorspejdertroppen, således at dette bliver afvekslende og interessant. • At føle ansvar for medlemmernes helbred ved altid at tage forholdsregler til sikring heraf, når juniorspejdertroppen er samlet, og ved aldrig at stille større krav til ydeevnen end rimeligt er. • At virke for fornyelse i juniorspejdertroppen gennem stadig tilgang. • At fremme kontakten mellem enhed og hjem, bl.a. ved forældremøder. • At lede juniorspejdertroppen i den ånd, som er udtrykt i Spejderloven og gøre sit til, at denne ånd råder blandt juniorspejderne. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder. • Under hensyn til juniorspejdernes alder og modenhed at tilrettelægge arbejdet som en vekselvirkning mellem patrulje- og tropaktiviteter, således at patruljelederen i det omfang, den pågældende formår det, gradvis får et udvidet ansvar for patruljens arbejde. Juniorspejderne deltager i det omfang, som det er muligt, i planlægningen af juniorspejdertroppens arbejde.

3. En juniortropleder bør være fyldt 20 år, en juniortropassistent 18 år.

  1. Spejdertroppe

§ 23. Spejdertroppe

1. En spejdertrop er en enhed af spejdere i gruppen.

2. Arbejdet i spejdertroppen drives efter grundprincipperne for spejdersport, således som disse er udtrykt i korpsets publikationer.

3. Spejdertroppen er inddelt i patruljer, som normalt består af 6-8 spejdere. Patruljen ledes af en patruljeleder valgt af patruljens medlemmer i samråd med troplederen. Til hjælp for patruljelederen udnævnes efter dennes forslag en patruljeassistent. Patruljens arbejde drøftes i patruljerådet, der udgøres af patruljens medlemmer.

4. Troprådet består af alle spejdere og ledere i troppen. Stabspatruljen består af tropleder, tropassistenter, patruljeledere og patruljeassistenter. Stabspatruljen tilrettelægger troppens arbejde.

§ 24. Ledelse

1. Troppen ledes under ansvar over for gruppelederen og grupperådet af troplederen. Troplederen bør til hjælp bør have en eller flere tropassistenter.

2. Tropstaben består af tropleder, tropassistenter og patruljeledere.

3. Troppens ledere har som opgave i overensstemmelse med korpsets love: • At arbejde på, at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Lederne søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At tilrettelægge og lede det daglige arbejde i troppen, herunder møder, ture og lejre. • Under hensyn til spejdernes alder og modenhed at udnytte patruljesystemet således, at patruljelederen i den udstrækning, han formår det, overtager ansvaret for arbejdet i patruljen. Spejderne i troppen deltager i så vid udstrækning, som det er muligt, i planlægningen af troppens arbejde. • At lede troppen under hensyn til de enkelte spejderes formåen, bl.a. i fysisk henseende, og tage de fornødne sikkerhedsmæssige og hygiejniske forholdsregler på ture og lejre. • At virke for en stadig udvikling i troppen, både hvad angår antallet af spejdere og disses spejdertekniske standard. • At fremme kontakten mellem enhed og hjem, bl.a. ved forældremøder. • At lede troppen i den ånd, som er udtrykt i Spejderloven og gøre sit til, at denne ånd råder blandt troppens spejdere. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder.

4. En tropleder bør være fyldt 20 år, en tropassistent 18 år.

  1. Seniorspejdertroppe

§ 25. Seniorspejdertroppe

1. En seniorspejdertrop er en enhed af seniorspejdere i gruppen.

2. Arbejdet i seniorspejdertroppen drives efter grundprincipperne for seniorspejdersport, således som disse er udtrykt i korpsets publikationer.

3. Seniorspejdertroppen kan inddeles i patruljer (3 – 8 medlemmer) efter seniorspejdertroprådets bestemmelse.

4. Seniorspejdertroprådet består af alle seniorspejdere og ledere i troppen.

§ 26. Ledelse

1. Seniorspejdertroppen ledes under ansvar over for gruppelederen og grupperådet af seniortroplederen, der til hjælp bør have en eller flere seniortropassistenter.

2. Seniorspejdertroppens ledere har som opgave i overensstemmelse med korpsets love: • At arbejde på, at medlemmerne stilles overfor kirkens budskab og indføres i kristent livssyn i overensstemmelse med deres alder og modenhed. Lederne søger stadig dygtiggørelse og fornyelse i dette arbejde i gruppens og distriktets lederkreds, ved at deltage i kurser og i kirkens gudstjenester og ved at samarbejde med sognets præster. • At tilrettelægge det daglige arbejde i seniortroppen, herunder møder, ture, lejre og interesseaktiviteter, i samarbejde med seniorspejderne. • At sørge for de fornødne sikkerhedsmæssige-, sundhedsmæssige- og hygiejniske foranstaltninger ved alle arrangementer, • At virke for en stadig udvikling i seniortroppen, både hvad angår antallet af seniorspejdere og disses spejdertekniske standard. • At fremme kontakten mellem enhed og hjem, bl.a. ved forældremøder. • At lede seniortroppen i den ånd, som er udtrykt i Spejderloven og gøre sit til, at denne ånd råder blandt seniortroppens seniorspejdere. • At virke for samarbejde mellem alle gruppens enheder.

3. En seniortropleder bør være fyldt 20 år, en seniortropassistent 18 år.

X. Roverklaner

§ 27. Roverklaner

1. Rovere er betegnelsen for korpsets medlemmer, der er i alderen fra ca. 17 år, og som er med i en roverklan.

2. En roverklan er en enhed af rovere i gruppen.

3. En roverklan kan etableres som en distriktsroverklan, uanset hvor i korpset de enkelte rovere er registreret som medlemmer. Arbejdet udføres under ansvar over for distriktsrådet.

4. Arbejdet i klanen drives efter grundprincipperne for roverarbejdet, således som disse er udtrykt i korpsets publikationer.

5. Rovere tager som voksne spejdere aktiv del i gruppens, distrikternes og korpsets børne- og ungearbejde.

§ 28. Ledelse

1. Klanen ledes under ansvar over for gruppelederen og grupperådet af klanlederen, der har en klanassistent til hjælp.

2. Klantinget, der består af alle klanens medlemmer, træffer bestemmelse om klanens daglige arbejde.

3. Hver enkelt rover er over for sig selv og klanen ansvarlig for, at arbejdet i klanen drives i overensstemmelse med korpsets love og efter korpsets øvrige publikationer om roverarbejdet. Klanlederen, der over for gruppeleder og grupperåd er ansvarlig for, at arbejdet i klanen drives i overensstemmelse med korpsets love, vælges sammen med klanassistenten af klantinget og skal godkendes af grupperådet. Klanlederen vejleder og støtter klanassistenten og hver enkelt rover.

4. Klanens arbejde tager udgangspunkt i emnerne natur, samfund og livssyn, idet der tilstræbes en rimelig balance. Der lægges især vægt på, at roverarbejdet er engagerende, holdningsdannende og handlingsskabende. Naturen skal bruges som en aktivitetsramme. Der lægges vægt på forståelse og oplevelse af naturen samt menneskers forhold til den. Begrebet samfund skal forstås bredt. Målet er samfundsengagement. Aktiviteterne skal dreje sig om religiøse, politiske, miljømæssige og sociale forhold, både lokalt, nationalt og internationalt. Der lægges også vægt på internationale spejderoplevelser. Arbejdet med emnet livssyn skal primært tage udgangspunkt i det kristne evangelium og de praktiske konsekvenser, det har at være kristen, herunder deltagelse i sognets arbejde. Andre livssyn og deres praktiske og teoretiske konsekvenser kan også undersøges i lyset af kristendommen.

5. En klanleder bør normalt være fyldt 20 år.

  1. Distriktet

§ 29. Oprettelse og nedlæggelse

1. Grupper samles af Hovedbestyrelsen i samråd med de pågældende grupper i distrikter. Distriktet bør omfatte mindst 15 grupper, 600-800 medlemmer og dække et område, der i videst muligt omfang tager hensyn til særlige, lokale forhold.

2. Hvis et distrikt nedlægges, tilfalder dets materiel og øvrige formue de distrikter, hvortil grupperne i det nedlagte distrikt overflyttes. De distrikter, hvortil grupperne overflyttes, fordeler det nedlagte distrikts materiel og øvrige formue under hensyntagen til antallet af medlemmer i de overflyttede grupper. Hvis et distrikt og alle dets grupper nedlægges, tilfalder dets materiel og øvrige formue KFUM-Spejderne i Danmark

§ 30. Distriktsmødet

1. Ordinært distriktsmøde afholdes i marts måned i de år, hvor korpset afholder ordinært landsmøde. Distriktsmødet indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel til gruppeledere og grupperådsformænd i distriktets grupper.

2. Stemmeberettigede ved distriktsmødet er: Alle ledere i distriktet, distriktskassereren, samt grupperådsformænd og kasserere i distriktets grupper, uanset om de er medlemmer eller ej.

Udelukket fra at udøve stemmeret på distriktsmødet er: Medlemmer eller repræsentanter fra grupper, der skylder kontingent fra det foregående eller tidligere år. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, og hver deltager kan personligt kun afgive en stemme.

3. Distriktsmødets dagsorden er: • Valg af dirigent. • Valg af referent • Kandidatliste kan fremlægges (kandidaternes tilsagn skal foreligge). • Aflæggelse af beretning for de seneste 2 år til godkendelse. • Forelæggelse af regnskab for de seneste 2 år til godkendelse. • Forhandling om distriktets arbejde i den kommende periode, herunder indkomne forslag og planer for udvikling og vækst. • Fremlæggelse af budget og fastsættelse af distriktskontingent for de næste 2 år. • Valg af distriktsstab • Valg af 2 revisorer til revision af distriktets regnskab. • Eventuelt.

4. Den valgte distriktstab konstituerer sig selv i henhold til § 31, stk. 2. Distriktsrådet godkender konstitueringen. Distriktsrådet skal godkende eventuelle indsuppleringer undervejs i valgperioden.

5. Distriktschefen, kassereren og yderligere et medlem af distriktsrådet skal være myndige. De to revisorer skal begge være myndige.

6. Ekstraordinært distriktsmøde skal med mindst 14 dages varsel indkaldes, når distriktsrådet ønsker det, eller når mindst 10% af distriktsmødets stemmeberettigede forlanger det med angivelse af, hvilke emner der ønskes behandlet.

§ 31. Distriktsrådet

1. Ansvaret for et distrikt er hos det pågældende distriktsråd. Distriktsrådet forpligter distriktet ved underskrift af distriktschefen, kassereren og yderligere et medlem af rådet, der alle skal være myndige.

2. Distriktsrådet består af distriktets gruppeledere, distriktschefen og distriktsassistenterne. Distriktsrådet kan supplere sig med andre medlemmer for 2 år ad gangen, regnet fra det ordinære distriktsmøde. Distriktschefen er formand for distriktsrådet, som udpeger en kasserer, der som sådan er medlem af distriktsrådet.

§ 32. Ledelse

1. Distriktet ledes af distriktschefen under ansvar over for distriktsrådet.

2. Distriktsstaben består af distriktschef og et antal distriktsassistenter, som vælges for 2 år ad gangen på distriktsmødet. Der kan vælges det antal distriktsassistenter, som distriktsmødet finder nødvendigt. En af distriktsassistenterne vælges som distriktsuddannelsesleder.

3. Som distriktschef og distriktsassistent kan vælges ethvert medlem af korpset, der har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette.

4. Distriktsassistenter og distriktschefer kan kun afskediges af Hovedbestyrelsen. Afskedigelse kan alene ske, når særlige grunde taler derfor. Forinden afgørelse om afskedigelse træffes, skal der så vidt muligt gives den pågældende mulighed for at fremkomme med en udtalelse, og afskedigelsen skal begrundes.

5. Distriktsstabens opgave består i under ansvar over for distriktsrådet: • At tilbyde aktiviteter, hvor samværet med andre gruppers spejdere og ledere prioriteres højt. • At inddrage distriktets ledere og rovere i idéudvikling, planlægning og gennemførelse af arrangementer i distriktet. • At medvirke til ekspansionsindsatsen overfor distriktets lokale grupper herunder lederhvervning. • At afvikle dele af korpsets lederuddannelse i samarbejde med korpsets uddannelsesråd. • At motivere distriktets ledere til at deltage i lederkurser. • At inspirere grupperne til at danne lokale netværk om f.eks. idécentre, senior- og roverarbejde og familiespejder. • At afvikle internationale aktiviteter i samarbejde med de grønne centre. • Sikre, at der i landsmødeår afholdes valg af 1 deltager til landsmødet valgt af og blandt de over-15-årige medlemmer i distriktet, der ikke er ledere.

§ 33. Økonomi

1. Distriktets regnskab, som føres af distriktskassereren, revideres af de af distriktsmødet valgte revisorer.

2. Regnskabet følger kalenderåret. Den af landsmødet fastsatte korpsafgift for alle korpsets medlemmer betales kvartalsvis forud.

  1. Korpset

§ 34. Landsmødet

1. Landsmødet er korpsets øverste myndighed.

2. Landsmødet afholdes hvert andet år.

3. Landsmødet afholdes med følgende dagsorden: • Valg af dirigent. • Valg af referent • Fastsættelse af sidste indleveringstidspunkt for kandidatopstilling. • Aflæggelse af beretning for de seneste 2 år til godkendelse. • Forelæggelse af regnskab for de seneste 2 regnskabsår til godkendelse. • Korpsets arbejde i den kommende tid, herunder planer for vækst. • Vedtagelse af eventuelle ændringsforslag til korpsets love. • Drøftelse af budgetter for de følgende 2 år, herunder fastsættelse af korpsafgiften for samme periode. • Valg af medlemmer til Hovedbestyrelsen og suppleanter for disse. • Valg af statsautoriseret revisor samt kritiske revisorer og suppleant for disse. • Eventuelt.

4. Til Hovedbestyrelsen vælges 11 repræsentanter og 3 suppleanter. Alle repræsentanter og suppleanter afgår ved hvert ordinært landsmøde.

Der må højest afgives 11 stemmer, og der skal afgives mindst 6 stemmer. Der må kun afgives én stemme på hver kandidat. Landsmødets dirigenter skal tilrettelægge valghandlingen på en måde, der sikrer, at Hovedbestyrelsen til hver en tid kan leve op til tegningsreglerne jf. § 36, stk. 4. Hvis et medlem af Hovedbestyrelsen afgår i en valgperiode, indtræder suppleanten for den resterende periode indtil første ordinære landsmøde. Blandt de, der ikke har opnået valg, indgår de 3 med højest stemmetal som suppleanter. Landsmødet vælger for en landsmødeperiode ad gangen en statsautoriseret revisor til at revidere korpsets regnskaber. Derudover vælger landmødet to kritiske revisorer, der skal være myndige, til at følge Hovedbestyrelsens udmøntning af landsmødets drøftelser og vedtagelser. Disse vælges for 2 landsmødeperioder ad gangen og afgår skiftevis. Ved hvert ordinært landsmøde vælges endvidere 1 revisorsuppleant.

5. Stemmeberettigede ved landsmødet er 1 eller 2 repræsentanter for hver gruppe udpeget af grupperådet. Grupper, der ved sidste medlemsoptælling havde mindst 75 medlemmer, har 2 stemmer, de øvrige grupper 1 stemme. Stemmeberettigede er endvidere 2 repræsentanter for hvert distrikt udpeget af distriktsrådet, 1 repræsentant for hvert distrikt valgt af og blandt de over-15-årige medlemmer i hvert distrikt, der ikke er ledere samt medlemmer af Hovedbestyrelsen. Gruppen af medlemmer, der er direkte medlemmer af korpset, har 2 stemmer. Hovedbestyrelsen fastlægger nærmere bestemmelse for udvælgelsen heraf. Udelukket fra at udøve stemmeret på landsmødet er repræsentanter for grupper, der skylder korpsafgift fra det foregående eller tidligere år.

6. Hver deltager kan personligt kun afgive én stemme. Hvor skriftlig fuldmagt foreligger på den af Hovedbestyrelsen udsendte blanket, kan en deltager afgive indtil ialt 4 stemmer. Afstemning ved fuldmagt kan kun finde sted ved skriftlig afstemning. Skriftlig afstemning skal finde sted, når dirigenten bestemmer det, eller mindst 5 stemmeberettigede deltagere forlanger det.

7. Landsmødet skal indvarsles skriftligt til alle stemmeberettigede grupper, distrikter og medlemmer af Hovedbestyrelsen senest 10 uger forud.

8. Forslag, der ønskes behandlet, skal være indsendt til Hovedbestyrelsens formand senest 8 uger før landsmødets afholdelse og skal være anbefalet og behørigt underskrevet (jvf. § 11 og § 31) af enheder, der tilsammen råder over mindst 5 landsmødestemmer. Indkomne forslag udsendes sammen med dagsordenen, regnskab for de 2 foregående år og budgetter for de kommende 2 år senest 6 uger før landsmødets afholdelse.

9. Forslag til kandidater til Hovedbestyrelsen skal være anbefalet og behørigt underskrevet (jf. § 11 og § 31) af enheder, der tilsammen råder over mindst 3 landsmødestemmer. Kandidaternes tilsagn skal foreligge. Valgbar er ethvert medlem af korpset, som har modtaget korpsets lederbrev eller i forbindelse med sit valg modtager dette. Kandidatforslag, der indsendes til Hovedbestyrelsens formand senest 8 uger før landsmødets afholdelse, vil blive offentliggjort sammen med dagsordenen.

10. Ekstraordinært landsmøde kan indkaldes af Hovedbestyrelsen og skal indkaldes, når mindst 1/3 af korpsets stemmeberettigede grupper og distrikter gennem de respektive råd forlanger det. Det kan indkaldes med kortere varsel end et ordinært landsmøde.

§ 35. Landsafstemning

Når ved et landsmøde 1/3 af de tilstedeværende stemmeberettigede deltagere forlanger det, eller dersom Hovedbestyrelsen bestemmer det, skal et forslag, der har været optaget på landsmødets dagsorden, snarest muligt udsendes til skriftlig landsafstemning mellem samtlige stemmeberettigede medlemmer af landsmødet. Fristen for afgivelse af stemmerne og formen for stemmeafgivningen i øvrigt bestemmes af Hovedbestyrelsen, såfremt andet ikke er vedtaget af landsmødet.

§ 36. Hovedbestyrelsen

1. Korpset ledes af Hovedbestyrelsen under ansvar overfor landsmødet.

2. Denne består af 11 medlemmer valgt af landsmødet. Den kan endvider e supplere sig med en kasserer. Hovedbestyrelsen konstituerer sig med formand, næstformand og kasserer.

3. Alle faste stillinger hos KFUM-Spejderne i Danmark besættes efter opslag i en af korpsets publik ationer.

4. Til retsligt at forpligte korpset udkræves underskrift af 3 af Hovedbestyrelsens medlemmer, der alle skal være myndige, idet det ene af disse skal være formanden eller kassereren.

5. Hovedbestyrelsen kan til enhver tid indkalde regnskaber, medlemslister, indmeldelsesblanketter og anden relevant dokumentation.

6. Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, der skal være tilgængelig for korpsets medlemmer.

§ 37. Hovedbestyrelsens opgaver

1. Hovedbestyrelsen har til opgave at lede korpset og føre tilsyn med arbejdet. Herunder:

Valg og konstituering: 2. Nedsætte forretningsudvalg.

3. Hovedbestyrelsen kan nedsætte komiteer og udvalg efter behov og fastsætter disses forretningsorden. Hovedbestyrelsen udpeger endvidere: • Korpsets uddannelsesleder. • Redaktører af korpsets publikationer. • Korpsets internationale sekretær. • Korpsets medlemmer af Fællesrådet for Danmarks Drengespejdere.

Planer og projekter: 4. Godkende planer vedrørende korpsets arbejde inden for komiteernes arbejdsområder.

Bestemmelser og lovændringsforslag: 5. Udarbejde bestemmelser efter landsmødets beslutninger, eller hvor det i øvrigt skønnes påkrævet. Udarbejde ændringsforslag til korpsets love.

Økonomi: 6. Godkende det årlige budget. Gennemgå det reviderede regnskab og offentliggøre det for korpsets medlemmer straks efter Hovedbestyrelsens og revisionens godkendelse. Træffe bestemmelser vedrørende korpsets økonomiske forhold. Varetage korpsets interesser i de virksomheder, hvori korpset deltager.

Administration: 7. Godkende bestemmelser vedrørende korpsets administrative forhold.

Personale: 8. Hovedbestyrelsen antager og afskediger centrale medarbejdere i korpset.

Møder: 9. Hovedbestyrelsen holder møde mindst 4 gange årligt.

§ 38. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg

1. Hovedbestyrelsens forretningsudvalg består af 3-5 hovedbestyrelsesmedlemmer. Formand, næstformand og kasserer er fødte medlemmer.

2. Forretningsudvalget holder møde mindst 4 gange årligt og varetager korpsets daglige forretningsførelse.

  1. Samarbejde med andre korps

§ 39. Lokalt samarbejde med enheder fra andre korps

1. I tilfælde hvor en gruppe ønsker et permanent samarbejde med en enhed fra et andet korps, skal dette forhandles på et forældremøde, før grupperådet træffer den endelige beslutning.

2. Et fælles råd som ansvarlig instans for et permanent samarbejde mellem en gruppe og en enhed fra et andet korps kan kun oprettes, hvis det drejer sig om en enhed fra et internationalt anerkendt spejderkorps med et i det væsentlige overensstemmende formål.

3. Det fælles råd skal opfylde bestemmelserne i love og vedtægter i de 2 korps og skal underskrive overenskomst med hvert af de 2 korps. Ved ethvert permanent samarbejde mellem en gruppe og en enhed fra et andet korps skal der til stadighed være mindst 1 ansvarlig leder fra hvert korps.

4. Grupperådet eller det fælles råd skal påse, at forældrene er orienteret om alle fælles arrangementer.

§ 40. Associerede korps

1. Et spejderkorps tilknyttet et andet kristent trossamfund end den danske folkekirke kan ved landsmødets beslutning med mindst 2/3 af de afgivne stemmer associeres til KFUM- Spejderne i Danmark. Forinden associeringen skal det associerede korps’ love godkendes af Hovedbestyrelsen for KFUM-Spejderne i Danmark, som bl.a. skal påse, at det associerede korps overholder den internationale spejderbevægelses krav. Såfremt det associerede korps ønsker at ændre sine love, skal ændringerne godkendes af Hovedbestyrelsen for KFUM- Spejderne i Danmark, forinden de kan træde i kraft.

2. Det associerede korps skal ledes af en bestyrelse, hvis sammensætning til enhver tid skal være oplyst over for Hovedbestyrelsen for KFUM-Spejderne i Danmark.

3. Et associeret korps kan ophæve associeringen ved beslutning i det associerede korps’ bestyrelse. Associeringen kan ligeledes ophæves ved beslutning i Hovedbestyrelsen for KFUM-Spejderne i Danmark.

4. Hovedbestyrelsen for KFUM-Spejderne i Danmark udarbejder regler og fastsætter administrationsvederlag for det associerede korps til dækning af de udgifter, associeringen medfører for KFUM-Spejderne i Danmark.

Landsmødet i 1986 vedtog at associere Metodistkirkens Spejdere i Danmark til KFUM- Spejderne i Danmark. Landsmødet i 1994 vedtog at associere Missionsforbundets Spejdere til KFUM-Spejderne i Danmark.

XIV. Foretagender over for offentligheden

§ 41. Foretagender over for offentligheden

1. Korpsets arbejde er partipolitisk uafhængigt.

2. Enhver form for partipolitisk propaganda inden for korpsets enheder er forbudt.

3. Ingen af korpsets medlemmer må i egenskab af KFUM-Spejdere deltage i offentlige arrangementer, hvorved der kan rejses tvivl om korpsets partipolitiske uafhængighed.

4. Ansvaret for deltagelse i eller afholdelse af ethvert offentligt arrangement ligger ved de enkelte råd (grupperåd, distriktsråd, Hovedbestyrelsen).

5. Ingen leder må lade afholde foretagender af offentlig karakter (pengeindsamlinger, basarer, opvisninger, udstillinger, agitationsmøder eller lignende), uden at det pågældende råd har vedtaget det.

XV. Ændringer og ophævelse

§ 42. Ændringer i lovene

Forslag til ændringer i disse love skal angives i landsmødets dagsorden og vedtages med 2/3 af de afgivne stemmer.

§ 43. Ophævelse af korpset

1. Forslag om korpsets ophævelse skal angives i landsmødets dagsorden og vedtages på to på hinanden følgende landsmøder, ved det første med 3/4 af de afgivne stemmer, ved det sidste med simpelt flertal.

2. I tilfælde af korpsets ophævelse oprettes der på sidste landsmøde en fond, der skal tilgodese kirkeligt børne- og ungdomsarbejde i Danmark med aktiviteter, som ligger indenfor KFUM-Spejderne i Danmarks formål. Korpsets formue overføres til denne fond. På samme landsmøde udpeges fondens første bestyrelse.

Korpsets love er senest ændret af Landsmødet den 10.-11. maj 2014

Michael Aagaard Seeberg

Pia Melin Mortensen

Hans Henrik Halvbjørn

Kim Viggo Nielsen

Morten Højbjerg Jacobsen

Steen Eriksen

Bent Olesen

Bergur Løkke Rasmussen

Christian Schaumburg-Müller

Claus Ladegaard

Natascha Skjaldgaard